Søde svampe ophæng

Der er forskellige holdninger om hvorvidt det er ok at pynte til jul nu, eller om det er for tidligt. Jeg er den type der er gået i gang. (læs: er nærmest færdig) Julekasserne har stået og råbt på mig de sidste mange uger, så nu er det altså helt okay efter min mening!

Desuden er de her søde og simple DIY svampe jo heller ikke de mest julede. Svampe er jo rent faktisk ret “efterårsagtige”, og så er det vel helt i orden at pynte med dem nu. (fornemmer man et vis forsøg på at retfærdiggøre!?)

32e1c356-82fd-441f-8fe0-c30e3511bd82

 

4b56f03d-8f58-470f-93af-910c6831d9fa

Svampene er super enkle at lave og kræver ikke det store materialeudvalg. Det du skal bruge er:

  • Super dough, silk clay eller anden form for let, selvhærdende ler (jeg brugte super dough fra Søstrene Grene, til blot 8,90 for 1 bøtte) Jeg har brugt rød/sort/hvid, men svampene kan jo laves i den farve man ønsker. Ud af 2 bøtter bliver der 12-15 svampe, alt efter størrelse.
  • Ståltråd (jeg har brugt sølvfarvet) Dette er kun hvis du ønsker at bruge svampene til ophæng.
  • Tråd eller tynd lædersnørre til ophæng (igen, kun hvis du ønsker at bruge svampene til ophæng)

7d93b261-12a3-49c9-9a86-1f395fdc75e9

 

Inden du starter er det vigtigt at du har rene hænder, og det underlag du laver svampene ved er rent. Enhver form for støv og “fnuller” kan ses i leret. Især i den hvide. Det er svært at fjerne, hvis først det er kommet i leret og ser heller ikke super pænt ud når de er tørret op.

Jeg har startet med at forme bunden af svampen, ved at rulle en lille pølse som er lidt tyndere i den ene ende. (den ende selve toppen skal på) Derefter har jeg fået den stabiliseret ved at sætte den på bordet. Et tips er at lave alle bundene først, så du ikke laver skiftevis hvid og rød og ender op med halvlyserøde svampe, fordi du har røde rester på fingrene som bliver blandet med den hvide. (medmindre du havde tænkt dig de skulle være lyserøde fra starten!)
c5c25010-93f1-4015-be6e-780fbaa6b62a  19e0e6c4-13aa-492e-865a-bd42f5c1dd35

 

Når alle bundene er lavet, kan du forme toppen af svampene. Jeg har først trillet en kugle, som jeg derefter har trykket lidt flad på bagsiden. Udover de viste her, har jeg også formet nogle lidt mere aflange toppe på nogle af svampene. Dette har jeg gjort lidt på samme måde som med bunden, dog med lidt mere spids. Når toppene er formet sættes delene sammen og sættes igen på bordet.

Når du har lavet top og bund på alle svampene er det en god idé at vaske hænder endnu en gang, da du igen skal til at arbejde med den hvide ler.

 

80efc531-8a42-485b-856f-2b35b5245414

 

Nu skal der laves “pletter” på svampene. Dette gøres ved at trille en masse små kugler som du sætter på den røde top. Jeg har ca. placeret 5-8 stk. på hver svamp alt efter svampens størrelse. Jeg har placeret dem helt tilfældigt og uens, da jeg tænker de ikke skal være helt ens. – det er dem i naturen jo heller ikke.

 

b9c34459-64f6-4569-8f65-5a657846f201

 

Nu er svampene færdige og ønsker du at de skal op at hænge på en gren eller andet, skal der laves et lille øje til ophæng. Dette gøres ved at klippe ståltrådsstykker på ca. 1 cm. og bukke dem til en lille “hårnål”. Denne “hårnål” placeres i toppen af svampen og skubbes et stykke ned i leret.

 

ae0f62df-7482-4f10-b719-3f1ae99371d2

 

Lad svampene tørre et par dage og de er nu klar til at pynte.

Her nedenunder ses de sorte svampe, jeg kreerede i samme ombæring.

 

a690efaf-42dd-4dca-9e27-717586999c94

 

de72aaf9-255d-48c8-91d3-9841764aa978

Go´ arbejdslyst.

// Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *