søde påske dyr, fyldt med lækkerier

Påsken er lige om hjørnet, derfor har jeg været ved at lave disse søde påske dyr fyldt med lækkerier. De kunne evt. være et alternativ til børnenes påskeæg, “slikposen” til fødselsdagen eller en tag med ting i børnehaven/skolen. (man kan jo fylde alt fra figen “slik” til frugt deri, for at gøre dem noget sundere end disse jeg har lavet her)

 

Til både haren og kyllingen,  skal du bruge:

 

Til haren:

  • Limpistol m. lim
  • Muffinsforme i pap
  • hvid og lyserød filt til ører
  • Rulleøjn
  • Pompom til næse
  • Ståltråd til knurrehår
  • Påskeæg, små skumfiduser eller de lækkerier du vil have deri

 

Til kyllingen:

  • Limpistol m. lim
  • Muffinsforme i pap
  • Rulleøjn
  • Fjer
  • Næb i plastik (købt i hobbybutik)
  • Ben i plastik (købt i en lokal hobbybutik)
  • påskeæg, små skumfiduser eller de lækkerier du vil have deri

 

Haren laver du således. Start med at klippe den størrelse ører du ønsker. De hvide skal være lidt længere og bredere end de lyserøde. mine er 7 cm. lange og 2,5 cm brede på det bredeste punkt. (cirka på midten) Størrelsen på ørerne afhænger også at muffinsformens størrelse. Jo større den er, jo større skal ørerne være.

 

Når både den hvide og lyserøde filt er klippet i den størrelse du ønsker skal de limes sammen. Jeg har brugt limpistol. Pas dog på du ikke bruger for meget så det går igennem filten. Når de to er limet sammen, kan du lime i bunden af øret og trykke sammen på midten. Det skaber et fold og får øret til at se mere “levende” ud. 

 

Ørerne limer du bagpå din muffinform. (jeg har valgt at bagsiden er der hvor samlingen sidder)

 

Nu er det tid til at sætte knurrehår på. Disse har jeg lavet af sort ståltråd. Klip 3 stykker af den længde du ønsker. (Hellere klippe dem for lange. Du kan altid klippe dem til efter næsen er kommet på) De 3 stykker ståltråd samles på midten, ved at sno ståltråd omkring så de sidder sammen. Nu limes de på muffinsformen og derefter limes næsen på. Når limen er helt størknet kan du forme knurrehårene og evt. klippe dem til. 

 

Til slut limes rulleøjnene på.

 

Nu til kyllingen…

Start med at lave et lille hul i din form. Dette er til næbbet og må endelig ikke være for stort. Det skal være sådan at det kan sidde i spænd og ikke bevæge sig. Hullet har jeg lavet med en urtekniv jeg har stukket forsigtigt ind i formen.

 

 

Det næb jeg har brugt er en del af et sæt med 2. Jeg har blot “knækket” næbbet af, samlet og sat i.

 

Nu limes fødderne på. Jeg har blot sat at par dutter med lim pistolen og sat benene på i midten af bunden. Hold dem lige indtil limes tørrer, så du er sikker på at benene sidder lige og kyllingen ikke vælter.

 

Til slut limes der rulleøjn på og en fjer bagpå.

 

…Så simpelt var det altså! Nu er det blot at fylde de søde dyr med lækkerier. Det kan være alt fra frugt og rosiner til påskeæg og andet påskeslik som her.

 

 

 

 

Disse søde påskedyr er en perfekt DIY til og med de lidt større børn. 

 

Til slut, lige et lille “behind the scene”-billede af en ret så begejstret Viggo, der synes det var spændende det moren havde gang i. Jeg har ham nu mistænkt for kun at sidde der pga. af skumfiduserne!

 

God arbejdslyst!

//Maria

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *