bodyscrub med duft af engelsk rose

Selvom kalenderen skriver forår. Er der stadig kulde og sne i vejkanten. Kulden gør ikke det bedste for huden og jeg selv synes mine hænder bliver meget tørre når dette vejr sætter ind.

Derfor er jeg for vildt fan af bodyscrubs der giver huden en masse fugtighed. Bodyscrubs kan du lave selv, og ret enkelt endda!

 

Alt du skal bruge er:

  • 3 dl. Sukker
  • 1 dl. Kokosolie
  • ca. 4 dråber duftolie (i denne har jeg brugt engelsk rose købt HER)
  • lidt rød frugtfarve (kan sagtens undværes, det er kun for synets skyld!)

 

Bland alle ingredienser sammen. Det er lettest hvis kokosolien er blød, uden at være smeltet. Derefter puttes din, nu færdiglavede scrub i en lufttæt beholder. Enten små glas, bøtter med låg eller andet. Jeg bruger somregel små marmelade glas. Bodyscrubben kan fint holde sig i 4-5 måneder i køleskabet. Tag den dog ud lidt før brug, så den når at blive blødgjort.

Sådan en bodyscrub er en super god, billig og personlig værtindegave. Lav gerne flere små og hav klar i køleskabet, lige til at snuppe med på vej i byen!

 

Her er scrubben kommet på et glas der engang har været babymos i. Blot rengjort godt! Låget har jeg malet med sort maling og påsat en karton cirkel med tekst. Rundt om har jeg sat et sort elastik med en ispind ved, så skrubben er let at tage op og påføre!

 

Hvis du synes du er stødt på denne opskrift før, har du helt ret. Denne er blot en anden variant. Brug selve grundopskriften og tilsæt lige netop den duft du er vild med!

Jeg har før lavet en med citron, den kan du finde HER

og en anden med mint som du kan finde HER

 

Husk at forkæl dig selv og dem du holder af!

//Maria

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *