DIY perlehårspænder

Perlehårspænder er det helt store hit lige nu! Jeg ejede dog ingen før end jeg lavede disse. Typisk mig at tænke, “dem kan jeg da lige selv lave på en simpel og billig måde.” Her faldt jeg så over materialet Pearl Clay, hvilket er et materiale jeg aldrig har arbejdet med før. Men det er bestemt ikke sidste gang jeg skal lave noget med det, for det er ret simpelt at arbejde med.

Her skal du altså hverken have gang i nål og tråd, eller bruge andre tidskrævende og dyre materialer. En æske med 3 bøtter perler og 1 bøtte med “gelélim” koster ca. 50-70 kr, alt efter hvor du køber det. Og her er til mange gange. (Og man kan jo lave andet end hårspænder med det)

Se bare med herunder hvor simpelt du selv kan lave lignende hårspænder.

 

Alt du skal bruge er:

  • Spænder i enhver afskygning. (Disse har jeg købt i Bilka som har et stort udvalg i både farver og former. Jeg har valgt hårkamme og lidt bredere hårspænder)
  • Pearlclay (fås i sæt med 3 farver. Kan blandt andet købes HER, men også i hobbyforretninger eller Bilka)

 

Jeg har købt 2 sæt Pearl Clay, med 3 farver i hver. Delt op som du ser her. (På billedet er de dog blandet med gelélimen)

 

Til hver sæt med 3 bøtter perler, medfølger en bøtte med “gelélim”

 

Del den medfølgende “gelélim” i 3 lige store dele

 

 

Bland perler og gelélim til en samlet masse

 

 

Nu kan du placere din “perlemasse” på den “bund”/spænde du ønsker. Jeg har både lavet nogle ensfarvede, hvor perlerne er side om side, men også nogle hårkamme, hvor jeg har fulgt kammens form. På kammene har jeg dog lagt flere perler ovenpå hinanden, da jeg synes det gav et flot resultat. Man kan gøre som man ønsker om det skal være ét eller flere lag, flere farver sammen eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser! Det tager ca. et døgn om at tørre og derefter er det lige til at sætte i håret og pynte. Jeg har dog oplevet at nogle af perlerne slap spændet lidt efter de været tørret ind. Dem har jeg blot limet med lim der kan holde på plast.

Super simpel måde lige at peppe håret op på, hvad enten det er opsat eller hænger

 

Hårspænder til enhver lejlighed…

 

Jeg håber I kunne bruge denne DIY. Den er helt perfekt til og sammen med de lidt større børn også!

//Maria

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *