Kreativ med læderpapir del 1

Annonce for CCHobby

Kender I læderpapir? Jeg gjorde ikke før nu. Det er et materiale man kan bruge i alverdens kreative projekter og denne idé er blot den første ud af flere.

Hvad er læderpapir?

Læderpapir er som ordet siger papir der ligner læder. Det er  fremstillet af cellulose og latex, hvilket gør papiret ekstremt stærkt. Papiret kan vaskes ved max 40 grader og krymper ca. 5 % ved vask. Efter vask bliver papiret ekstra rustikt i udtrykket. Papiret er desuden lettest at arbejde med i fugtig tilstand og kan stryges på bagsiden. Hver rulle papir indeholder 1 meter og måler 5o i bredden og vejer 350 g/m2. De koster fra 75,- og kan købes hos CCHobby lige HER

 

Til denne idé har jeg valgt at bruge dette læderpapir med sommerligt blomsterprint (find det HER)

 

Haven bugner med jordbær og rabarber lige nu, så jeg har været ved at lave jordbær/rabarber marmelade. Jeg er vild med når glassene de er i, bliver pyntet og hvad er mere oplagt end at bruge dette sommerlige læderpapir dertil? Og så er det jo helt perfekt at lågene, med læderpapiret, kan tørres af, hvis der skulle komme marmelade derpå. Modsat hvis man havde lavet låg af almindeligt papir eller stof fx.

 

Alt du skal bruge er:

  • syltetøjsglas med låg
  • læderpapir på rulle
  • flettestrimler med samme print
  • dobbeltklæbende tape
  • snor/reb
  • evt. en dymo med prægetape (teksten kan evt. også stemplet eller skrives i hånden)

Derudover har jeg i den sidste idé, brugt nitter og stempelværktøj fra CCHobby, dette kan findes HER

 

Optegn en cirkel, der er 2-3 cm større end størrelsen på låget, på bagsiden af dit læderpapir. Brug evt. en tallerken eller skål til at tegne op efter. Klip derefter cirklen ud.

Som det ses her er papiret ret stift. (men blødgøres let med en fugtig klud og er derved lettere at arbejde med. Se, hvordan senere i guiden)

Kom dobbeltklæbende tape på toppen af låget og klister læderpapiret fast derpå

Kom en fugtig klud på toppen og lad det trække lidt tid. Hold gerne hånden omkring, så det formes derefter.

 

Læderpapiret er nu blødgjort og formet efter glasset

Bind en tynd snor omkring læderpapiret på låget, mens det endnu er fugtigt og blødgjort.

Til skiltet har jeg brugt flettestrimler i samme print som selve læderpapiret. Herpå har jeg blot lavet en tekst med en dymo og prægetape. Her kunne man evt. også stemple tekst eller blot skrive i hånden.

 

Og voila, nu er det blot at fylde den nylavede marmelade på glas…

 

 

Det blev også til lidt hjemmelavet hyldeblomstssaft i samme ombæring. Her skulle selvfølgelig også et lille skilt ved. Dette har jeg igen lavet af flettestrimlerne.

 

Mål først med flettestrimlerne omkring din flaske.

Derefter har jeg lavet et “for-hul” med en kødnål og sat en nitte igennem som lukning.

 

Et lækkert sæt og den helt perfekte værtindegave, hvis du spørger mig. – Hjemmelavede gaver falder altid i ekstra god jord!

 

Jeg håber I kunne bruge ideén. – Følg med, der kommer flere ideér med læderpapir.

Kig forbi CCHobby og se deres store udvalg læderpapir og mange andre hobbymaterialer.

//Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *