Kreativ med læderpapir del 3 – Drømmefanger

Annonce for CCHobby

Har du set mine tidligere, kreative projekter med læderpapir? ellers kan du finde dem HER og HER. Jeg er blevet ret vild med materialet som man nærmest kan gøre alt med. Både vaske, stryge og sy i. Vil du læse mere om materialet kan du se det i mit første indlæg, hvor jeg har beskrevet det nærmere.

Jeg har længe haft en idé om at ville lave en drømmefanger til Viggos værelse, og da jeg fik kendskab til materialet, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle indgå på en måde.

Hvis du vil lave en lignende drømmefanger kan du se med herunder, hvordan jeg har gjort.

Af materialer skal du bruge:

  • Læderpapir. Find det HER
  • Broderiramme
  • Stempler (du kan også fint skrive teksten i hånden)
  • Tynd reb, eller anden snor/garn
  • Forskellige perler
  • Filt til stjerner eller færdiglavede filtstjerner
  • Limpistol

Start med at gøre læderpapiret vådt med en fugtig klud. Derved er det lettere at arbejde med.

 

Mens læderpapiret er blødt og fugtigt kan det sættes i spænd i broderirammen.

 

Spænd rammen godt til, så læderpapiret er spændstig.

 

Klip overskydende læderpapir af. (gem det, da det kan bruges til fjer senere)

 

Stempl eller skriv det du ønsker derpå. Jeg har stemplet “sov godt”, da det jo er en drømmefanger. Du kan fx. også skrive navnet på drømmefangerens ejer, eller et citat.

 

 

Når teksten er skrevet på læderpapiret, kan du sætte rebet i.

 

Jeg har kørt det igennem med en bred nål og bundet en dobbeltknude bagpå rammen.

 

Dette gør du til du har det antal snore du ønsker.

 

Nu er det blot at binde forskellige perler på.

 

 

Som fjer har jeg klippet aflange bladforme af det overskydende læderpapir.

… Og uden system klippet ind i siderne, så de kom til at ligne fjer.

 

 

Til slut har jeg tegnet kontur med sort tusch på “fjerrene”, samt limet filtstjerner på. (Jeg havde nogle færdige filtstjerner, men du kan med fordel også selv klippe nogle)

Nu pynter denne fint på Viggos værelse. Forhåbentligt kan den hjælpe med at fange de dårlige drømme og hvis ikke hænger den fint og pynter.

Se det store udvalg af læderpapir og mange andre hobbymaterialer hos CCHobby. 

Du kan desuden få 20% på læderpapir med koden “læderpapir”. Denne gælder frem til d. 15/9.

//Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *