Simple julekringler af tubestrik

Julen er over os, og det er tid til at pynte op. Jeg er vild med hjemmelavet julepynt, og disse “sukker”-julekringler er perfekte både som ophæng på en grov gren, på juletræet, eller på gaveindpakningen. Se herunder, hvor simple kringlerne er, at lave.

Alt du skal bruge dertil er:

  • Tubestrik i den farve og bredde du ønsker. (jeg har brugt brunt i 20mm)
  • pladevat til fyld
  • nål og tråd (i samme farve som tubestrikken)
  • aflange, klare perler
  • forskelligt bånd til ophæng.
  • lim (enten tekstil, eller andet. Jeg har brugt sekundlim)

 

Klip først dit tubestrik i den ønskede størrelse. Mine stykker er en halv meter, hvilket har givet en kringle på 13 cm. i bredden og ca. 9 cm. i højden.

 

Fold enderne ind, så kanten er pæn, sæt en perlenål i, så kanten bliver hvor den skal og ri enden sammen.

 

Derefter piller du perlenålen ud og fylder pladevat i tuben. Jeg har brugt en grydeske til at få stoppet vattet helt ned til enden. Det er vigtigt du hen af vejen former din tube , så den er pæn og jævn i tykkelsen.

 

Når tuben er helt fuld, syr du den sammen i den anden ende, på nøjagtig samme måde som du startede.

 

Find nu midten, og fold den ene ende henover. Sy derefter sammen.

 

Det samme gør du nu med den anden ende. Enderne skal gerne krydse hinanden, så det ligner en kringle.

 

Som ophæng, har jeg brugt bånd, klippet i 18 cm. og lagt dobbelt. Derefter er det lagt ind mellem kringlens 2 lag og syet sammen, sådan at det er fæstnet mellem stedet, midten er samlet.

 

Til slut har jeg blot limet klare, aflange perler på. Helt tilfældigt, så det ligner sukkerdrys. Jeg har brugt en stor pincet til først, at dyppe perlerne i limen og derfor placere dem på kringlen. Hvis du arbejder med sekundlim er det især vigtigt ikke at bruge fingrene! Perlerne kan også sys på, men dette er meget mere simpelt og giver et fint resultat.

 

…Og bum – færdige julekringler til op pynt!

 

 

 

 

De er også helt perfekte som en ekstra lille julegave og del af gavepynten. 

God kringle-krea-lyst!

//Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *