Julebord anno 2019

Julen nærmer sig og det er atter tid til at dække et smukt bord til årets julefrokost og/eller ikke mindst juleaften. I år har jeg valgt nogle lidt utraditionelle julefarver, men ikke mindre smukke af den grund. Og er julen lig med rød eller hvid for dig, bruger du jo blot julestjerner (eller andre blomster) i de farver i stedet.

Til dekorationen skal du bruge:

  • Oasis ca. 2 blokke
  • bakker eller fade (jeg har brugt 2 smalle aflange plastikbakker fra billigblomst)
  • skov mos
  • fyr grene (gerne nogle der ikke er alt for tætte i nålene)
  • julestjerner (jeg har brugt 3 store planter) – vælg den farve du ønsker
  • granatæbler og/eller pigeon æbler (jeg har brugt begge dele)
  • kugler der matcher julestjernerne
  • ståltråd i 2 tykkelser
  • splitpinde (trægrillspyd)
  • lysholdere
  • stagelys (de 2 sidstnævnte kan også skiftes ud med bloklys, eller fyrfadsholdere)

 

 

Start med at vandmætte din oasis og kom den i det valgte underlag. sørg for det stikker ca. 1 cm. op over, så blomsterne kan stikkes i siderne også.

Da jeg ønsker en lang borddekoration, har jeg valgt at sætte bakkerne i enderne af hinanden. denne kan også laves på et fad eller flere. læg nu skov mos på. Hovedsageligt på siderne. skidt med synlige rødder og grannåle – det bliver ikke så synligt til slut alligevel. Tilsidst fæstnes mosset med “hårnåle” lavet af sort, tykkere ståltråd.

sæt nu lyseholdere i. Jeg har valgt til stagelys, men bloklys eller andre typer lys kan også fint bruges.

Disse har jeg placeret lidt ujævnt, fordelt på hele længden.

Herefter har jeg sat granatæbler i, for at få lidt tyngde i dekorationen. Sæt blot 2 splitpinde i hver og placer dem i dekorationen.

Stik nu fyr grene i bunden. Jeg har placeret dem lidt ujævnt, for at skabe et naturligt udtryk.

Når bunden er dækket, er det tid til at sætte julestjerner i. Sørg dog for at vandmætte disse inden, ved at skære stilkene skråt og sætte i vand nogle timer. Herefter tilpasses længden (med skråt snit) og placeres i oasis bunden. Her er det dog vigtigt at lave et hul i mosset med kniven, så stilken fra julestjernen ikke bliver dækket af mos og derved ikke kan suge vand.

Igen er der intet “system”, men blot placeret løseligt i dekorationen. Sørg dog for der er julestjerner i samme farver i begge sider og ender, så dekorationen ikke bliver sidetung. (dette er selvfølgelig ikke et problem, hvis du bruger den samme farve)

Sæt nu æbler på pind og sæt i dekorationen…

 

Til sidst har jeg tilføjet lidt matte og klare julekugler. Dem har jeg blot sat en ståltråd og stukket i dekorationen. Normalt limer jeg kugler i, men her er der ikke rigtig noget limen kan fæstne i, og julestjernerne kan på ingen måde holde til den varme lim, så det fungerede fint på denne måde.

 

 

Nu er der bare tilbage at sætte lys i dekorationen og dække bordet. Jeg har valgt stagelys i en lys “laksefarve”. (købt hos Søstrene Grene)

 

Dekorationen matcher resten ret perfekt hvis du spørger mig.

Min dug er desuden en hør dug i rustrosa fra Ellos, tallerknerne fra IKEA, glas fra Bitz, bestik fra Coop og hør servietter fra søstrene Grene. Ved servietterne har jeg blot bundet en stor kanelstang, en lille fyr gren og en brunkage, hvor jeg har skrevet med glasur på. Disse brunkagehjerter kunne man også fint skrive navne på, og bruge som bordkort.

 

 

Husk du kan finde andre forslag til juleborddækningen, på bloggen. Søg blot på “julebord”.

Jeg håber du finder inspiration til årets julebord.

//Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *