DIY papirsrosetter

Jeg er vild med rosetter! De er smukke til oppyntning til en fest, som pynt på en grov gren, eller på en smukt indpakket gave. De kan laves i alle typer papirmateriale, som fx avispapir, reklamer, tapet eller noget helt andet. Jeg har brugt almindeligt mønstret papir, men skal snart have lavet nogle i noget smukt blomstret tapet jeg har. Hvis du kunne tænke dig at lave nogle lignende kan du se med herunder. Det er ret simpelt!

 

Af materialer skal du bruge:

  • Papir – avis, reklamer mm – jeg har brugt origami papir (købt hos Søstrene Grene)
  • snor/reb/bånd – (dog ikke for tykt. – jeg har brugt almindeligt garn)
  • limpistol
  • lim: almindeligt, glimmer, evt. metallic (købt i Bilka)
  • glimmerdrys, hvis du ikke bruger lim med glimmer i

 

Fra start skal du have 2 lige store kvadrater af det papir du vælger. (det origami papir jeg har brugt fra Søstrene Grene er lige til at tage af blokken)

Buk nu først det ene stykke papir som en gammeldags musetrappe. Bredden kan du selv bestemme. Min afhænger af papirets størrelse. Men til de store rosetter er bredden typisk 1,2 cm og 5-8 cm på de lidt mindre rosetter.

Det samme gør du ved det andet stykke papir…

 

Læg nu de foldede stykker papirer ovenpå hinanden og bind et stykke snor på midten. Skal dine rosetter hænge, lader du et godt stykke snor være tilovers. Skal du ikke bruge dem til ophæng, klipper du selvfølgelig blot snoren kort.

Ønsker du en rundere form på kanterne, klippes det inden siderne limes sammen. Du kan enten lave buede afrundinger, eller mere spidse. (se eksempel længere nede)

 

Nu limes siderne sammen en af gangen. Start evt. med den, hvor ophænget/snoren skal være. (hvis du vælger at rosetten er til ophæng)

… Sådan fortsætter du til du er nået hele vejen rundt…

skal din roset være lidt mere festlig, kan du evt. tilføje glimmer på kanterne, enten ved at pensle lim på og derefter drysse med glimmer, eller bruge en glimmerlim.

 

Rosetterne kan laves på et hav af måder, nærmest ligesom gækkebreve. Når du har fuldt ovenstående punkter, indtil afrunding og sammenlimning, kan du vælge at klippe din roset i et andet mønster. Ved den næste roset, har jeg klippet enderne spidse samt klippet en trekant ind i siden. Når du har klippet som du ønsker din roset skal være, limes den sammen som den før.

… Det kommer der denne roset ud af. Prøv dig frem med mønstre – kun fantasien sætter grænser!

 

Rosetter i alle regnbuens farver – klar til pyntning…

 

 

Fine på nogle grove grene…

 

… Og ikke mindst på nogle smukt indpakkede gaver!

 

Håber dette gav lidt inspiration til hjemmelavet pynt til festen, hjemmet, gaveindpakningen eller noget helt fjerde.

 

//Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *