påskeharer af paptallerkner (med plads til overraskelser)

Påsken er op over, og med Corona virussens indtog og de mange hjemmedage, er vi virkelig kreative med det vi har herhjemme. Vores seneste kreative projekt er disse påskeharer lavet af paptallerkner, med plads til overraskelser. Hvis I gerne vil lave nogle lignende,  kan det ses hvor simpelt herunder. Flere af tingene har I måske allerede derhjemme i skabene. Hvis ikke, kan flere af tingene fint udskiftes til andre materialer.

Materialer er:

  • Paptallerkner (størrelse er dem du har,  eller ønsker harerne skal være)
  • akrylmaling
  • glimmer mosgummi til ører (her kan alm. tykt karton eller andet også fint bruges)
  • limpistol m. lim
  • pompon (eller andet til snude. Fx vat, en knap eller andet)
  • sort ståltråd
  • sort tusch

 

Til en hare skal der bruges 1,5 paptallerken.

 

Vend den halve tallerken med bagsiden opad og lim langs kanten på den hele tallerken.

 

Mal tallerkenen i den ønskede farve  ( Jeg har valgt en karrygul, rosa og lysegrå til mine harer)

 

Mens tallerkenen tørrer kan du/I forberede de andre ting til haren. som her ørerne. Jeg har klippet nogle i glimmer mosgummi, men som før nævnt kan der fint bruges tykt karton, filt eller andet til dem.

 

øjnene har jeg tegnet op på en paptallerken, og klippet ud. Her kan karton, igen fint bruges.

 

tegn detaljer med en sort tusch, som du/I ønsker øjnene skal se ud.

 

Knurrehårene er lavet af tre stykker sort ståltråd, der bare lige er tvundet på midten.

 

Tænderne er klippet af den rest kant, der var tilbage fra den paptallerken, øjnene er lavet af. Pomponen er en færdigkøbt fra Søstrene Grene, men kan også fint laves af garn, en kugle vat eller en knap.

… Nu skal tingene blot limes på…

 

Når alle delene er limet på (med limpistol) er det blot at tegne de sidste detaljer på med tusch. (mund og prikker ved knurrehår)

 

Nu er påskeharen færdig og klar til at blive fyldt med enten lækkerier, et gækkebrev eller små nyplukkede blomster. (hvis du kommer blomster i, skal du dog komme en plastikpose omkring stilkene, da paptallerkenen jo ikke tåler fugt)

 

Fint alternativ til påskeægget…

 

Hvis din hare skal være pige eller dreng, kan du fint lave en sløjfe og lime på, enten ved øret, eller som butterfly.

 

 

Jeg håber dette kunne inspirere til et påske-krea-projekt til de (for nogen) lange dage hjemme.

 

//Maria

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *