Viggos barnedåb

Idag er det et år siden Viggo blev døbt, det tænkte jeg lige skulle fejres med et lille indlæg omkring den store dag.

barnedåben var en fest der havde været i mine tanker meget længe. Kan godt forstå dem der nærmest forbereder inden eller lige efter barnet er født, bare fordi det kribler sådan med at komme igang.
I vores tilfælde, var det ikke lige barnedåben der var den første tanke, da Viggo er født hjertebarn og var igennem en stor hjerteoperation blot som 1 dag gammel. Dette vidste vi allerede fra uge 20 af min graviditet. Så selvom tankerne om barnedåb kom tidligt, havde vi lige en “periode” vi skulle have overstået allerførst.
Faktisk snakkede vi med dem på intensiv afdelingen om, vi ville have Viggo døbt aftenen inden operationen, men vi blev ret hurtigt enige om at det skulle han ikke. I vores øjne var det det samme som ikke at tro på han ville overleve operationen.

Nå, men det var lige kort fortalt om Viggos start på livet og tankerne omkring barnedåb. Viggo er sund og rask den dag i dag og er den mest perfekte unge i Verden, hvis du spørger hans mor.

 

Jeg havde besluttet mig for at lave alt selv. Lige fra invitationer, op pyntning af rum til mad og kage. (Hvis engang vi skal holde barnedåb igen, kan det godt være det bliver lidt anderledes, for moren var godtnok spændt for! Tror osse folkene omkring hende vil sætte pris på knap så mange uddelte arbejdsopgaver!)

3b2815af-5ef1-4b21-9d0f-633130db4410

Vi holdt festen i mine forældres gildesal. Det var dejligt let og vi kunne gå til og fra som det passede med forberedelserne og op pyntningen.

2012aa8b-ba7b-4121-a72b-a7384ff4fa77

Typisk mig havde jeg jo som altid sørget for et “tema”, det var nok egentlig mest et farvetema her, men det gik også igen i alt! Invitation, pynt, kage, slik. Ja, you name it..
Farverne var altså, hvid, mint og støvet blå. De fine bogstavs balloner kan du bestille HER

add83c1a-bef1-4101-89b9-dd3c6b6390bc  img_0327

img_0316  img_0329

Pynten på bordene var selvfølgelig i samme farver. Hvide duge, med klippede karton cirkler i “tema-farverne”. Dekorationerne var lave cylinder glasvaser jeg havde sat hvide gummibånd omkring. Dette havde jeg brugt som en form for stativ til blomster og kartoncirkler magen til dem på bordene, for at få en helhed. Derudover havde vi fået lavet retro “polaroid” billeder hos photobox. (lav dem selv HER.) Lignende de billeder der var på selve invitationen.

Der var tag-selv-bord, og for at folk vidste hvad menuen stod på, havde jeg malet denne tavle. Det var blot en mdf plade, jeg havde malet med tavle lak og derpå skrevet og tegnet med kridt og Posca tuscher. Tavlen har vi selvfølgelig endnu. Den hænger fint og pynter ved Viggos legekøkken.

img_0325

Cake & Candybar – selvfølgelig i matchende farver!

Sukkerprintene er fra kagedeko.dk – lav dem HER

320691b8-d0b9-4838-9c96-56ce04be2b69    img_0320

Istedet for den traditionelle gæstebog, havde jeg tegnet dette træ, hvor jeg havde skrevet alle gæsternes navne på. Meningen var så at de alle satte deres fingeraftryk oveni navnet. Dette skulle forestille blade på træet. Da det var en vinterbarnedåb, synes jeg det var passende med blå “blade” – ellers kunne man jo lave grønne eller brune alt efter årstid. Lille Viggo, skulle jo selvfølgelig også sætte sit aftryk. Der tegnede jeg en lille gynge, hvorpå hans skulle sidde. Meget symbolsk og en sød og anderledes måde at gøre det på.

3b1730b9-1df3-4980-8792-a777f0e22da9

 

Det endte med at være en helt perfekt dag. En dag ligesom vi havde ønsket den!

Tilsidst et lille billede af ham det hele drejede sig om –  Viggo Valentin Gregersen

Og navnet var ikke helt uden bagtanke. Viggo betyder stridsmand og Valentin betyder sund og rask. Det kunne ikke passe bedre på vores seje lille fighter!

b6d96c19-5670-4e7e-a4de-fbae5145a21f

Tak fordi I læste med, håber det gav lidt inspiration til den næste fest!

// Maria

2 thoughts on “Viggos barnedåb

  1. Hej Maria
    Wow så kreativ du er Imponerende flot vores søn Carl Emil skal døbes her i juni og jeg faldt over din side da jeg også vil lave et træ med fingeraftryk Må jeg spørge, hvad der var inde i kagerne og hvordan du lavede det flotte creme?? Hvad med det blå slik? Jeg har søgt mange steder på slik i blå eller grøn men uden held
    På forhånd tak

    Mange venlige hilsner
    Anna Marie Bindslev

    1. Hej Anna Marie.

      TAK for din besked. 🙂
      Kagerne var almindelige lagkager. Den ene med fyld af fløde og oreos og den anden med rutebiler. Cremen udenpå er en almindelig smørcreme. Kan ikke huske hvor jeg fandt den eksakte opskrift, men bare søg på `smørcreme`, så finder du en opskrift derpå. 🙂
      Slikket købte jeg over Bonbonnow.dk – der er alt muligt i alle regnbuens farver. 🙂

      Jeg håber I får en dejlig barnedåb. 🙂

      Venlig hilsen
      Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *