Sunde, brændte mandler

Tænk at så lækker en ting som brændte mandler kan laves i en sund udgave og at den så tilmed smager vildt godt og syndig. Det er da værd at prøve!

Alt du skal bruge er:

  • 100 gr. Mandler
  • 1 god spsk. smagsneutral kokosolie
  • 4 spsk. sukrin gold (kan købes i matas og helsekostbutikker eller HER)
  • 1 spsk. kanel

c41744c1-ee19-4346-ba34-a131035aac13

Start med at smelte kokosolien på en pande ved middel varme, dernæst kommes mandlerne derpå. Rist dem indtil de begynder at dufte.  Nu er det blot at komme sukrin og kanel derved og røre jævnligt til massen af henholdsvis kokosolie, sukrin og kanel begynder at hænge ved mandlerne. Det er vigtigt at du vender mandler jævnligt, så “sukker” massen ikke brænder på.

Lad mandlerne afkøle på et stykke bagepapir.

Nu er det blot at nyde de brændte mandler enten kølige, eller stadig lidt lune.

-Dét er da smagen af jul. Og så på en sund måde. Jeg er FAN!

(De er i øvrigt også rigtig fine at give som en lille værtindegave. Pak dem ind, enten i cellofan, eller en papirspose, med et bånd og et lille kort med en sød hilsen.)

// Maria

2 thoughts on “Sunde, brændte mandler

  1. Pingback: Julelækkerier |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *