søde DIY fantasi blomster

Jeg er vild med Craspedia (den gule kugle-blomst) de er SÅ enkle og fine og kan stå i evigheder, da de er ligeså smukke som tørrede. Selvom jeg elsker hvor enkle de er, skulle jeg alligevel lige forsøge mig med disse fantasi blomster. Efter min mening ligner de næsten mælkebøtte blomster, der på én og samme tid er i blomst, men også er afblomstret.

Alt du skal bruge til denne simple DIY er:

  • Craspedia (den gule kugle-blomst)
  • nipsenåle med rundt hoved (jeg har brugt hvide)

 

Nu sættes nålene blot i den gule kugle. Ikke for langt ind, men bare lige så den har fat. Jeg har sat dem med ujævne mellemrum, som jeg lige synes. Synes du er lettere at lave en række af gangen, gør du bare det.

 

Når kuglen er tilpas fyldt ud, er det blot at finde en vase de vil præsentere sig flot i.

 

Det var simpelthen det! Et perfekt weekend-projekt med ungerne, hvis I lige skulle mangle sådan et.

Dejlig weekend til jer alle!

 

// Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *