Rå terrasse med DIY-projekter

I sidste weekend ændrede vi tiden til sommertid, hvilket for mange også betyder at havemøblerne skal frem.

Sidste år, fik vi lavet ny terrasse, hvilket jo også krævede den helt store fornyelse af havemøbler og generel indretning af uderummet. Da pengene ikke lige var til at skulle købe nye møbler og vi generelt bare godt kan lide DIY-projekter herhjemme, besluttede vi os for at lave det hele selv, med alt, hvad vi kunne finde af lækre genbrugsmaterialer.

Jeg har før lagt billeder op af terrassen på min instagram profil, men I skal ikke snydes for lidt terrasse-inspiration her på bloggen, hvor jeg også vil besvare de mest stillede spørgsmål.

 

Det traditionelle havemøbelsæt, har vi erstattet med dette bord og bænke sæt, lavet af traller. Det er efterhånden set mange steder, men vi havde mulighed for at få dem ganske gratis og så synes jeg bare de bandt hele genbrugsstilen fint sammen. Selve bordpladen er 2 traller der er sat sammen og savet til i den bredde og længde vi ønskede. (derfor også de lidt skæve tal) Længden er 1,80 cm. bredden 68 cm. og højden 74 cm. Alle kanter der sidder sammen er savet i smig. Bænkene er lavet på samme måde. Dog kun ud af 1 tralle der er savet til. Længden på dem hver især er, 1,60 (lidt kortere end bordet, så det er muligt at skubbe dem ind under) Bredden er 30 cm. og højden 45 cm.

 

Da det jo ikke er den bedste og mest komfortable løsning, har vi lagt lammeskind på bænkene, for at gøre dem lidt mere bløde. Det kunne også fint have været en lang pude. Fordelen ved at lave møblerne selv er jo at man kan tilpasse målene efter det, hvis man har en bestemt pude man gerne vil have på.

 

For igen at nævne at selve bænkene måske ikke er ligeså komfortabelt, som havde det været en stol med ryg, har vi også valgt at lave et lille lounge-område. Selve sofa bunden er blot 4 paller der er blevet slebet godt for at undgå træsplinter og skarpe kanter. Vi har bare lagt dem ovenpå hinanden, vil man være helt sikker på de ikke rykker sig nogen steder, kan man jo eventuelt give dem et par skruer. Men vil sige at det er ganske holdbart uden. Puderne er lavet specielt til pallesofaer og har den nøjagtige størrelse derefter. De er købt via Bilkas hjemmeside. Du finder dem HER. (Og for det ikke skal være løgn er der 25% på dem indtil d. 2/4-17!)  Måske billedet snyder lidt, men de er mørkegrå i farven.

Bordet er en lille kabeltromle. Jeg har dog erfaret igennem min tid som loppe-jæger (der lød jeg lige mega gammel!) at lige nøjagtig den størrelse kan være svær at finde. Jeg var heldig at finde den på dba, så hold øje der. Størrelsen du skal kigge efter, hvis du ønsker en lignende størrelse som vores er 60 cm. i diameter og 42 i højden. For at skabe lidt ekstra havestemning har jeg tilført et par flet puffer, købt i netto, en kurv med et par tæpper og et par rustne krukker for lige at sætte prikken over iét i genbrugsstilen.

 

Lanterne er en palle der savet i stykker og sat bagbeklædning på. Disse måler 52 i højden, men kan justeres som man ønsker. Det kunne også være ret fint at lave en gruppe af forskellige størrelser.

 

På en terrasse (eller et hvilken som helst uderum, hører sig krydderurter til efter min mening) Som så mange andre har vi valgt at lave en plantekasse af pallerammer. Jeg synes de er vildt fine i udtrykket og igen stemmer det meget overens med resten af de materialer vi har brugt. Da vores terrasse er ret smal og aflang har vi dog valgt at halvere 1 palleramme og sætte dem ovenpå hinanden igen. For at få højden, men lave den smallere. Der er sat en træplade bagpå, for at stabilisere og lave en færdig plantekasse. Derefter er den foret med plastik og plantet deri.

 

Dette fine bambus sæt fandt jeg på et loppemarked til blot 150,- for hele sættet. Jeg har blot tilført et lammeskind og lidt ekstra “hygge” på bordet.

 

Da mellemrummene i tralle-bordet er ret store, er det ikke så anvendeligt når man skal dække op, eller evt. spille kort derpå, har jeg købt disse dækkeservietter af kork (fra IKEA) Dog synes jeg de var lidt “plain”, så jeg har valgt at pimpe dem lidt op med blondeaftryk. Jeg har blot lagt et stykke blondestof over dækkeservietterne og spraymalet med hvid maling derpå. Kort efter fjernes stoffet og der er det fineste aftryk tilbage. Jeg valgt blondeaftryk, da jeg synes det tilførte noget ret fint til de ellers grove og rustikke materialer der er brugt på terrassen.

På samme måde har jeg lavet disse små, underlag til glas.

 

Nu kan sommeren godt komme an!

// Maria

 

 

One thought on “Rå terrasse med DIY-projekter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *